Avlsbygninger med personale ca. 1930

Hovedbygning set fra vest

 

STENSBALLEGAARD

HISTORIEN KORT

Stensballegaard kendes allerede helt tilbage fra Valdemar Atterdags tid, idet den første gang nævnes i 1341. Den var dengang i Benderup'ernes besiddelse. I 1437 bliver en Benderup gift Rosenkrantz, hvorefter godset de næste ca. 150 år ejes af slægten Rosenkrantz, indtil 1586. Da overtages gården af Folmer Rosenkrantz' datter, som i 1575 er blevet gift med en Glambek til Rask.

I 1609 bliver en Rask-datter gift Pax, og i det næste halve århundrede er gården ejet af denne slægt.

Stensballegaard er på denne måde i ca. 300 år i den samme families eje, før den i 1661 første gang sælges ud af familien til den store godssamler, rentemester Henrik Müller. Men ved dennes økonomiske sammenbrud sælges den ca. 1670 til familien Nansen. Hans Nansen (1598 - 1667) var Københavns øverste borgmester under svenskernes belejring i 1658.

Hans Nansens barnebarn, Karen Nansen var gift med Peder Griffenfeldt, og ved giftermål med deres datter, Charlotte Amalie, fik baron Frederik Krag Stensballegaard i medgift.

Herregården forblev herefter i slægten Krags besiddelse indtil 1928, hvor lensgrevinde Helle Krag-Juel-Vind-Frijs til grevskabet Frijsenborg solgte til godsejer Axel Høyer, som allerede samme år solgte gården til greve Hans Benedikt Ahlefeldt-Laurvig. Denne overdrog i 1951 Stensballegaard til sin yngste søn, greve Ditlev Ahlefeldt-Laurvig.

Dennes søn, den nuværende ejer, greve Henrik Ahlefeldt-Laurvig, har siden 1972 været ejer af den 381 ha. store Stensballegaard.

BYGNINGERNE

Hovedbygningen, som er i to stokværk, er i den italiensk inspirerede, klassiske stil, fuldstændig symmetrisk i sit anlæg. Til havesiden mod øst er der to lavere fløje symmetrisk for en midterakse, der markeres af en ca. en kilometer lang, snorlige alle mod Kraghøj.

Når man fra indkørslen ser mod hovedbygningen, er det så at sige bygningens rygside, man ser. Symmetrien er opretholdt i de to sidefløje mod nord og syd, der er blevet bygget til i hhv. 1867 og 1943.

Indtil omkring 1880 var hovedbygningen omgivet af voldgrave, der adskilte hovedbygningen fra den gamle bindingsværksladegård, der stammede fra 1694. Den blev i 1928 revet ned, og en ny avlsgård blev bygget syd for hovedbygningen. Efter en stor brand i 1979 måtte der igen bygges nye avlsbygninger på stedet.

PARKEN

Det oprindelige barokke haveanlæg fra 1690'erne eksisterer ikke mere, men det gemmer sig utvivlsomt i store træk i havens sydlige parti. Hvornår det nuværende haveanlæg afløste det gamle, vides ikke med bestemthed, men det er formentlig sket i 1700-tallet, hvor Stensballegaard blev oprettet som stamhus.

Det, der nu kom til at at præge haven, var en mere markant opdeling ved alléplantninger - både den tidligere nævnte allé mod Kraghøj og en tværgående allé tæt ved hovedbygningen.

Stensballegaards park og have på fem tdr. land blev senest renoveret omkring 1930

 

Lav din egen hjemmeside med mono.net