Skole og elever
Skolen med privatbolig for Gejlager, én af Frederiks IV´s 240 rytterskoler i Danmark fra 1721 (i dag nedrevet), lå til venstre for indkørslen til Stensballegaard. I 1907 flyttede Gejlager til en nybygget skole med privatbolig på Fortevej, der stadig er skolens adresse. Indtil 1934 var der tillige pogeskole i Forsamlingshuset på Agervej 2 for første års elever og til gymnastik for de store børn. Den ophørte i 1934, da skolen på Fortevej blev udbygget og fik én lærer mere.
Et ofte rejst spørgsmål er: Gik Gejlagers forfatterskab ikke ud over undervisningen i skolen? Her følger svar fra fire gamle elever
Karen Ballisager født1917, fortæller: ”Gejlager var en dygtig fortæller. Når han var rigtig oplagt, så forsvandt den grå skolestue, og himlen hvælvede sig lysende over os, f. eks., når han fortalte om nordisk mytologi, bibelhistorie og opdagelsesrejser. Gejlager fortalte også om Kresten Kold, hvordan denne særegne personlighed kunne trække mennesker op, så de aldrig siden gik i stå”.
Ingrid Fuglsbjerg Nielsen, Stensballe, født 1919, fortæller: ”Det kniber med at huske, men jeg husker Gejlager som en venlig, men bestemt lærer, som vi havde respekt for, et ”nu” var et ”nu”. Var vejret godt gik klassen ture i omegnen, eksempelvis til skoven ned gennem parken på Stensballegaard videre til Kragshøj og Guldbjerget, hvorfra vi kunne se ud over fjorden. Frikvartererne kunne blive lidt lange, når Gejlager var i gang med sin digtning. Men vi fik lært, hvad der var nødvendigt for at klare os i livet, mindst lige så godt som andre steder“.
Johan Høj,Stensballe,født1926,fortæller: ”Gejlager var en god lærer, især var han dygtig at sætte i arbejde og overhøre og fabelagtig til historie og religion“.
Helga Juel Pedersen, født1928,fortæller: ”Det første år havde vi kun timer med lærerinden, men en dag havde vi Gejlager, da lærerinden havde fået forfald. Først skulle vi læse op, hvilket jeg var god til. Dernæst blev jeg sat til at stave med en pige nede i klassen. Pludselig tog Gejlager protokollen frem og spurgte, hvornår jeg havde fødselsdag? Jeg var meget optaget af stavningen og hørte intet. Så råbte han højt. Jeg sagde datoen. Han kikkede i protokollen og spurgte om årstallet. Jeg svarede: 28. Så fik vi historie resten af tiden. Det var min fødselsdag. Før sommerferien i 1938 sagde vi farvel til lærer Gejlager, der gik på pension, og den sidste dag fik vi alle en bog af ham. Jeg har den endnu”.
Grethe Korshøj Schmidt, født1925,fortæller: ”Mit syn på Gejlager har i årenes løb forandret sig en del. I skoleårene syntes jeg det var pragtfuldt, når han sagde: Nu kan I regne det og det, eller I kan læse det og det, og så gik han ind i privaten og lukkede døren efter sig med ordene: Forhold jer roligt. Dette var svært for os at holde, – men så kom fru Gejlager og sagde: Nu skal I være stille, ellers kan min mand ikke skrive. I skolen terpede vi både den lille og store tabel, salmevers og kongerækken og andre ting. Gejlager var en anerkendt forfatter, der skrev en lang række historiske romaner, – og det har vi elever ind i mellem måttet bøde for”.
