A. J. Gejlager, (Anton Jacobsen Gejlager) var landsbyskole-lærer gennem 34 år i Stensballe, heraf 30 år som enelærer. Derefter blev han fuldtidsforfatter i 17 år med bopæl i Horsens.

Det var landsbymiljøet i Stensballe med de stråtækte gårde, Stensballe gods, Vær kirke og det smukke bakkede landskab med fald mod Horsens fjord, der gav lysten, interessen og baggrunden for hans forfatterskab, først med digte og noveller, senere med romanskrivning.

Det blev til 16 historiske romaner, der blev publiceret på anerkendte forlag og som føljetoner i ugeblade. Én roman ”Degnens datter” blev opført på Odense Teater. Romanerne behandler eksempelvis reformationen i 1500-tallet, hoveri i 1700-tallet, landbrugsreformer i 1800-tallet, industri i 1800-tallet, andelsbevægelsen i 1900-tallet og meget mere.

Alle romaner er skrevet udfra grundige historiske og topografiske studier. Gejlager var en flittig gæst på landsarkivet i Viborg. Handlingerne foregår stort set inden for en radius af 70 km fra Horsens med tillagt spændende digtning, ofte baseret på gamle sagn og fortællinger. En del handlinger foregår i Stensballe, som han i sin digteriske frihed kaldte for ”Lindeby”, Stensballegaard for ”Bæklund” og Vær kirke for ”Torpe kirke”. Bygaden og Spægbogade danner således miljø og grundlag tilbage i tiden for romanerne ”Esben og Else” og ”Fæstebondens børn” og Vær præstegård for ”Den gamle provstegård”.

Gejlager havde altid fyldepennen klar, når han var på hus- og gårdbesøg eller bevægede sig ude i landskabet. Notater til romaner var en vedvarende proces. Visse gl. folk var bange for at fortælle, ”det kom på papir”.

Gejlager blev i sin tid kaldt ”den jyske Morten Korch”. Det er ganske forkert. Korch digtede udfra ønsket handling og ønsket sted, mens Gejlager skrev om folk og forhold, som de var. Læsning af romanerne giver derfor en både historisk og spændende fortælling. Romanerne står til låns på biblioteker landet over. På Horsens Bibliotek findes romanerne tillige som lydbøger.

Selv fortæller Gejlager, at han omkring 1911 fik en sønderlemmende kritik af en af datidens kendte forfattere Ernst von der Recke (1848-1933). Det udviklede sig senere sig til en fordel, idet Gejlager i 1912 fik et 10 måneders studieophold på Statens Lærerhøjskole i København, og under dette ophold indvilligede Ernst von der Recke i privat at undervise Gejlager i, hvad æstetik og form betyder for digtning. Omkring 1923 kom Gejlager i gang med det, der skulle gøre ham landskendt: Den historiske roman

OVERSIGT OVER UDKOMNE VÆRKER

Mange af Gejlagers lokalhistoriske arbejder er samlet i:

“Stensballe – en gammeldags By”, udgivet i 1995 af

Grundejerforeningen “Gammel Stensballe” under

Redaktion af Poul Wagner Sørensen.

Bogen forhandles af Stensballe Lokalhistoriske Arkiv

Også lokalhistorisk og lokalt gjorde Gejlager en stor indsats. I perioden 1906-1955 skrev han mange artikler om Vær sogn i årbøgerne for Århus Stift og Østjysk Hjemstavns-forening. Værdifulde folkemindebeskrivelser findes beskrevet i bøgerne ”Nord for Horsens Fjord”, og ”Veteranerne fortæller,Krigen 1864”.

Gejlager var formand for Vær Historiske Forening, der i perioden 1920-1940 drev et Landsbymuseum i Stensballe , og han var med til at starte Stensballe Brugsforening i Stensballe i 1909 og medlem af Stensballe Forsamlingshus. Lejlighedsvis blev det også til festsange og inskriptionen på Genforeningsstenen 1920.

Læreren A. J. Gejlager

Skole og elever

Skolen med privatbolig for Gejlager, én af Frederiks IV´s 240 rytterskoler i Danmark fra 1721 (i dag nedrevet), lå til venstre for indkørslen til Stensballegaard.

I 1907 flyttede Gejlager til en nybygget skole med privatbolig på Fortevej, der stadig er skolens adresse. Indtil 1934 var der tillige pogeskole i Forsamlingshuset på Agervej 2. (En pogeskole var betegnelsen for en privat skole der havde elever i alderen 6-9 år). Forsamlingshuset blev også brugt til gymnastik for de store børn. Den ophørte i 1934, da skolen på Fortevej blev udbygget og fik én lærer mere.

Et ofte rejst spørgsmål er: Gik Gejlagers forfatterskab ikke ud over undervisningen i skolen? Her følger svar fra fire gamle elever

Karen Ballisager født1917, fortæller: ”Gejlager var en dygtig fortæller. Når han var rigtig oplagt, så forsvandt den grå skolestue, og himlen hvælvede sig lysende over os, f. eks., når han fortalte om nordisk mytologi, bibelhistorie og opdagelsesrejser. Gejlager fortalte også om Kresten Kold, hvordan denne særegne personlighed kunne trække mennesker op, så de aldrig siden gik i stå”.

Ingrid Fuglsbjerg Nielsen, Stensballe, født 1919, fortæller: ”Det kniber med at huske, men jeg husker Gejlager som en venlig, men bestemt lærer, som vi havde respekt for, et ”nu” var et ”nu”. Var vejret godt gik klassen ture i omegnen, eksempelvis til skoven ned gennem parken på Stensballegaard videre til Kragshøj og Guldbjerget, hvorfra vi kunne se ud over fjorden. Frikvartererne kunne blive lidt lange, når Gejlager var i gang med sin digtning. Men vi fik lært, hvad der var nødvendigt for at klare os i livet, mindst lige så godt som andre steder“.

Johan Høj,Stensballe,født1926,fortæller: ”Gejlager var en god lærer, især var han dygtig at sætte i arbejde og overhøre og fabelagtig til historie og religion“.

Helga Juel Pedersen, født1928,fortæller:  ”Det første år havde vi kun timer med lærerinden, men en dag havde vi Gejlager, da lærerinden havde fået forfald. Først skulle vi læse op, hvilket jeg var god til. Dernæst blev jeg sat til at stave med en pige nede i klassen. Pludselig tog Gejlager protokollen frem og spurgte, hvornår jeg havde fødselsdag? Jeg var meget optaget af stavningen og hørte intet. Så råbte han højt. Jeg sagde datoen. Han kikkede i protokollen og spurgte om årstallet. Jeg svarede: 28. Så fik vi historie resten af tiden. Det var min fødselsdag. Før sommerferien i 1938 sagde vi farvel til lærer Gejlager, der gik på pension, og den sidste dag fik vi alle en bog af ham. Jeg har den endnu”.

Grethe Korshøj Schmidt, født1925,fortæller:  ”Mit syn på Gejlager har i årenes løb forandret sig en del. I skoleårene syntes jeg det var pragtfuldt, når han sagde: Nu kan I regne det og det, eller I kan læse det og det, og så gik han ind i privaten og lukkede døren efter sig med ordene: Forhold jer roligt. Dette var svært for os at holde, – men så kom fru Gejlager og sagde: Nu skal I være stille, ellers kan min mand ikke skrive. I skolen terpede vi både den lille og store tabel, salmevers og kongerækken og andre ting. Gejlager var en anerkendt forfatter, der skrev en lang række historiske romaner, – og det har vi elever ind i mellem måttet bøde for”.

–