A. J. Gejlager, (Anton Jacobsen Gejlager) var landsbyskole-lærer gennem 34 år i Stensballe, heraf 30 år som enelærer. Derefter blev han fuldtidsforfatter i 17 år med bopæl i Horsens.
Det var landsbymiljøet i Stensballe med de stråtækte gårde, Stensballe gods, Vær kirke og det smukke bakkede landskab med fald mod Horsens fjord, der gav lysten, interessen og baggrunden for hans forfatterskab, først med digte og noveller, senere med romanskrivning.
Det blev til 16 historiske romaner, der blev publiceret på anerkendte forlag og som føljetoner i ugeblade. Én roman ”Degnens datter” blev opført på Odense Teater. Romanerne behandler eksempelvis reformationen i 1500-tallet, hoveri i 1700-tallet, landbrugsreformer i 1800-tallet, industri i 1800-tallet, andelsbevægelsen i 1900-tallet og meget mere.
Alle romaner er skrevet udfra grundige historiske og topografiske studier. Gejlager var en flittig gæst på landsarkivet i Viborg. Handlingerne foregår stort set inden for en radius af 70 km fra Horsens med tillagt spændende digtning, ofte baseret på gamle sagn og fortællinger. En del handlinger foregår i Stensballe, som han i sin digteriske frihed kaldte for ”Lindeby”, Stensballegaard for ”Bæklund” og Vær kirke for ”Torpe kirke”. Bygaden og Spægbogade danner således miljø og grundlag tilbage i tiden for romanerne ”Esben og Else” og ”Fæstebondens børn” og Vær præstegård for ”Den gamle provstegård”.
Gejlager havde altid fyldepennen klar, når han var på hus- og gårdbesøg eller bevægede sig ude i landskabet. Notater til romaner var en vedvarende proces. Visse gl. folk var bange for at fortælle, ”det kom på papir”.
Gejlager blev i sin tid kaldt ”den jyske Morten Korch”. Det er ganske forkert. Korch digtede udfra ønsket handling og ønsket sted, mens Gejlager skrev om folk og forhold, som de var. Læsning af romanerne giver derfor en både historisk og spændende fortælling. Romanerne står til låns på biblioteker landet over. På Horsens Bibliotek findes romanerne tillige som lydbøger.
Selv fortæller Gejlager, at han omkring 1911 fik en sønderlemmende kritik af en af datidens kendte forfattere Ernst von der Recke (1848-1933). Det udviklede sig senere sig til en fordel, idet Gejlager i 1912 fik et 10 måneders studieophold på Statens Lærerhøjskole i København, og under dette ophold indvilligede Ernst von der Recke i privat at undervise Gejlager i, hvad æstetik og form betyder for digtning. Omkring 1923 kom Gejlager i gang med det, der skulle gøre ham landskendt: Den historiske roman
OVERSIGT OVER UDKOMNE VÆRKER
1906 Bakkegaardsmanden, fortælling
1909 Livets Kringelgang, noveller
1910 Metermålet i Dagliglivet
1914 Veteranderne fortæller, erindringer fra 1864
1915 Min Barndomsby, digte
1915 Lykkenseje, fortællinger
1915 Billedsangbogen, sangbog
1922 Ad lønlige Stier, noveller
1923 Sagnet gaar, roman
1924 Esben og Else
1924 Hjemlige toner
1926 Herrevælde, roman
1928 Fæstebondens Børn, roman
1929 Propritæren paa Skovgaard, roman
1931 Degnens Datter , roman (1935 skuespil på Odense Teater)
1932 Fru Gylling, roman
1934 For Dorrets Skyld, roman
1936 Kildevældet, roman
1938 Hvirvelvinde, fortælling
1939 Den gamle Provstegaard, roman
1941 Marianes søn, roman
1943 Skovrideren fortæller, fortællinger
1943 Ad et gammelt vejspor, folke-minder
1946 Api og hans Æt, roman
1946 Nord for Horsens Fjerd, folke-minder
1953 Borsmedens søn, roman
1955 Prangerens Penge, roman
1995 Stensballe – en gammeldags By artikler mm. 1908 – 1956
Mange af Gejlagers lokalhistoriske arbejder er samlet i:
“Stensballe – en gammeldags By”, udgivet i 1995 af
Grundejerforeningen “Gammel Stensballe” under
Redaktion af Poul Wagner Sørensen.
Bogen forhandles af Stensballe Lokalhistoriske Arkiv
Også lokalhistorisk og lokalt gjorde Gejlager en stor indsats. I perioden 1906-1955 skrev han mange artikler om Vær sogn i årbøgerne for Århus Stift og Østjysk Hjemstavns-forening. Værdifulde folkemindebeskrivelser findes beskrevet i bøgerne ”Nord for Horsens Fjord”, og ”Veteranerne fortæller,Krigen 1864”.
Gejlager var formand for Vær Historiske Forening, der i perioden 1920-1940 drev et Landsbymuseum i Stensballe , og han var med til at starte Stensballe Brugsforening i Stensballe i 1909 og medlem af Stensballe Forsamlingshus. Lejlighedsvis blev det også til festsange og inskriptionen på Genforeningsstenen 1920.