Uddrag af foredrag af Jens Pii Johannessen om Serridslevgaard fulgt op med billeder på storskærm:
Jens Pii indledte sit foredrag om Herregården Serridslevgaard nord/øst for Horsens med at fortælle, hvem de 28 ejere af Godset har været. Historiebøgerne oplyser, at Serridslevgaard kan følges tilbage til 1346, hvor slægten Krumpen fik adelsbrev til Serrizløftgaard. Men den første person, der oplyses om, er Ridder Claus Krumpen. Da han døde i 1418, overtog hans datter Karine Clausdatter Krumpen Godset. Hun havde det i 6 år, så skænkede hun det til Maribo Kloster, sandsynlig betinget, at der blev læst sjælemesse for hende. Maribo Kloster var et katolsk kloster, og de ragede til sig alt hvad de kunne, for at blive så stærke, betydningsfulde og magtfulde som vel muligt.
Martin Luther protesterede imod den katolske kirkes aflads ordning, og forfattede 95 teser, som han offentliggjorde i Wittenberg i 1517. I Danmark var der udbrudt borgerkrig, den såkaldte ”Grevens Fejde” i 1534, fordi rigsdagen tøvede med at udråbe en ny konge efter kong Frederik I. Almuen ville helst have den afsatte kong Christian II, men adelen og den højere præstestand ville have Christian III til konge. Og det blev resultatet. Han blev kronet i Horsens som konge af Danmark og Norge i 1536, og samtidig blev de katolske biskopper arresteret og alt rigdom, jorder og godser, som den katolske kirke havde raget til sig, blev overgivet til kronen, og den Lutherske protestantisme blev indført i Danmark i stedet for den katolske.
Kongen overdragede herefter Serridslevgaard til slægten Mund, derefter fulgte slægten Munk, og så kom slægten Mule. En af Mulerne hed Henric Jensen Mule, som blev dømt for at flytte på markskelpæle. Han blev dømt til at flytte dem tilbage igen, hvilket han også gjorde, men nåede ikke dem alle sammen i levende live, og sagnet siger, at han gik igen efter sin død og fortsatte med at flytte markskelpæle. Han blev omtalt som ”Den onde Mule”.
Nu springer vi frem til år 1749, hvor Gerhard Hansen de Lichtenberg køber Godset. Han bygger hovedbygningen om, da han ønsker Godset skal være mere herskabeligt. Velhavende mennesker kunne i 1660 blive adlet, hvis de var velhavende, og det var de Lichtenberg, som han var blevet ved at være en dygtig handelsmand. Han var også storgodsejer. Han ejede i forvejen otte herregårde med tilhørende fæstegods og landsbyer. Da han døde, overtog hans enke Bodil Hoffgaard Serridslevgaard, men brugte det kun om sommeren, om vinteren opholdt hun sig i det Lichtenbergske Palæ på Søndergade i Horsens. Hun autoriserede et legat, som hun ifølge et gavebrev efter hendes død havde bestemt til Serridslevgaard Godsets fattige.
De fik en datter Catharina Elisabeth, som blev gift med en major Frederik Ludvig Christian Beenfeldt, kammerherre. Han vil blive husket for to ting. Det første er, at han indrettede haven bag ved Godset som bastionsfront med syv regelmæssige terrasser på det meget skrånende terræn. På disse terrasser placerede han 15 støbte metalkanoner. Haven blev indrettet som en romantisk engelsk have. Ved foden af skrænten lå små søer med holme, springvand og broer. Der blev placeret en obelisk, en grotte, en eremitbolig og et tempel. Der blev anlagt alleèr gennem skoven, en alle´ af hestekastanjer mod nord og en alle´ af frugttræer mod syd. Og i træerne blev der ophængt ”Æolsklokker”, som er glasklokker, der gav en lille klar tone, når vinden fik kneblen i klokken til at bevæge sig.
Den anden ting han vil blive husket for, var hans modstand imod, at kongen ville ophæve hoveriet og tiendeydelsen. Han startede ”den jydske propritærfejde” sammen med 103 andre godsejere, men han tabte denne ”fejde”, og fik i stedet for en bøde på 2000 rigsdaler. Nogen bondevenlig mand har han sikkert ikke været. Landboreformerne afstedkom opførelsen af ”Frihedsstøtten” i København, som den gang blev rejst uden for byens volde.
Så springer vi frem til 1883, hvor Hans Christian Brodersen købte Serridslevgaard. Han var skibsreder i Flensborg og havde 14 skibe i søen, som blandt andet bragte rørsukker fra plantagerne til Flensborg.
Så foretager vi igen et hop frem i tiden, til 1919, hvor kaptajn Axel Nissen og Ridder af Dannebrog købte gården. Han var gift med Paula Larsen, datter af ing. og direktør Poul Larsen for F.L.Schmidt. Axel Nissen blev medlem af bestyrelserne for forskellige virksomheder, der havde forbindelse med F.L.Schmidt, men han var ikke rask og døde i 1951, hvorefter hans enke Paula Nissen kørte godset videre. På det tidspunkt var der 42 ansatte, men Paula valgte at forpagte Godset ud, så der ikke mere var nogen ansatte på Godset. Paula Nissen gjorde meget for unge piger i sognet, og hun havde bl.a. gennem flere år 600 unge piger på gården som husholdningselever. Hun dyrkede 12.000 artiskokker i sin køkkenhave, og havde mange varianter af prydblomster. Det var hendes ønske, at hendes søn Børge Poul Edvard Nissen skulle overtage Serridslevgaard efter hende, men da hun døde, synes Børge, at han var blevet for gammel til det, så han overdragede Godset til sin datter Dorthe Nissen.
Dorthe Nissen åbnede op for offentligheden ved at invitere til jule- og påskearrangementer, til tennisundervisning, modeopvisning, og moderniserede Godset for flere mill. kr.. Hun indrettede kontor i et af sidefløjene og solgte lækre møbelstoffer, brugskunst og dejlige ting til interiør.
Dorthe Nissen har tre børn, og dem overdragede hun Serridslevgaard til i 2021. De valgte at gøre Godset til et anpartsselskab, hvor den ene af børnene Kirsten Louise Nissen er direktør og bor på Godset. Hun har samtidig et firma ”Secret Kitchen”, som er en import og grossist forretning til detail-, specialhandlen og restaurationsbranchen.
Serridslevgaard er nu en privat ejendom, som kun kan besøges, såfremt man er blevet inviteret.
